April 2, 2025

Dansk tech-virksomhed med unik løsning mod billedmisbrug modtager stor anerkendelse med to priser.

SASHA, der står for Safe Share, har netop modtaget to startup-priser ved dette års MediaTech Festival i Odense. Virksomheden skaber innovative løsninger inden for sikker billeddeling både for private brugere og kommercielle. SASHA vandt for deres nyskabende teknologi og disruptive potentiale.

Kontrasten mellem de få konsekvenser online og den betydelige indvirkning i den virkelige verden ansporede innovationen af SASHA.

"Det er en af de store drivkræfter bag min mission med SASHA, at vi skal kunne håndhæve vores rettigheder i det digitale univers og holde folk ansvarlige for deres opførsel,” siger founder Thomas Eriksson.

Media City Odense ApS og TechSavvy – Danmarks største startup-medie – står bag festivalen, der fokuserer på innovation og teknologi inden for mediebranchen. SASHA’s løsninger blev især fremhævet for deres evne til at imødekomme det stigende behov for sikker deling i en digital verden. SASHA vinder i kategorien 'Rising Star' og hovedprisen 'Best MediaTech Innovation'.

SASHA takker Media City Odense ApS og TechSavvy for at sætte fokus på startups og teknologisk innovation.

"Vi er utroligt stolte over at modtage denne anerkendelse," udtaler founder Thomas Eriksson. "Det er en fantastisk bekræftelse af vores arbejde og motivation til at fortsætte med at udvikle sikre og brugervenlige løsninger til deling af indhold på de forskellige platforme. Selvom det digitale miljø har gjort det muligt for os at være mere forbundne og udtrykke vores handlinger og meninger med større bredde og gennemslagskraft, har det også skabt et nyt rum for krænkelser af menneskerettighederne."  

App på vej til brugere

Første mulighed for at bruge beskyttelse-teknologien kommer i en app, der hedder SASHA Signature. Det er en app, der giver brugerne mulighed for at kontrollere, hvordan billederne bruges, hvilket giver øget sikkerhed og privatliv. Konkret kan brugerne se, hvem der har videresendt beskyttede billeder, finde hjælp og henvise til de oprindelige spor.

Følg med for mere information og vær med til at skabe en fremtid, hvor billedmisbrug hører fortiden til. Vil du have en fremvisning, kontakt os venligst på: lottethor@sasha.eu eller cecilie@sasha.eu.